Overvind dig selv

Overvind dig selv

Jeg oplever ofte, at jeg bliver ringet op eller kontaktet på mail. Der lægges besked eller skrives, at kontakt ønskes. Når jeg melder tilbage, er der ingen respons. Dette er et typisk mønster og det skal du ikke være flov over.

Som voksen, der er blevet svigtet som barn, kan du opleve at:

  • Du har ingen troværdig rollemodel fra du var barn
  • Du har ikke tillid til, at andre end dig selv, kan hjælpe dig
  • Du kan have en utrolig stor følelse af skyld eller skam allerede inden du ringer
  • Du kan betragte alle afslag som et personligt nederlag

Jeg kender disse symptomer og du behøver ikke være nervøs for, hvad der sker. Du skal derfor vide dette, så du ikke har det dårligt med at skulle forsøge flere gange:

  • Jeg anerkender dig, som det menneske du er
  • Jeg ved, at din opførsel er en arv fra din fortid, den er ikke dig
  • Jeg ved, at du gerne vil væk fra din nuværende tilstand

Ønsker du at blive mere fortrolig med terapi inden du kontakter mig, kan jeg anbefale dig at kigge på hjemmesiden TankeRevision® med online terapi, hvor du også har mulighed for at afprøve terapeutiske teknikker. Og det vil også virke – direkte fra din computer.

Og ja, det vil kildrer stadig i maven, når du ringer til mig og igen, når du står udenfor min dør første gang 🙂

HUSK: Det er ikke et spørgsmål om at sluge kameler, det er et spørgsmål om at finde forståelse.

[   Bestilling   ]   [   Priser   ]