Alkoholiseret ægtefælle

Alkoholiseret ægtefælle

Ingrid skriver (stærkt forkortet):
Min mand har været alkoholiker gennem de seneste tyve år. Det er startet, inden jeg lærte ham at kende. Trods alle forsøg på nedtrapning og afvænning er dette ikke lykkedes. Kan det være rigtigt, at han overhovedet ikke kan stoppe sit drikkeri?

Svar:

Jeg vil først lige nævne, at forskellen på en dranker og en alkoholiker er, at drankeren drikker for at glemme og alkoholikeren drikker, fordi han ikke kan holde op.

Desværre kan det sagtens være sandt at din mand ikke kan stoppe med at drikke. For alkoholiserede mennesker er der flere faktorer, som spiller ind:

  • Der er en årsag til at alkoholikeren drikker
  • Terapeutiske værktøjer kan have svært ved at virke på alkoholikeren
  • Alkoholisme er livslang
  • Medafhængige kan bremse alkoholikerens behandling

Årsagen til alkoholisme skal findes og bearbejdes

Alle de alkoholikere jeg har arbejdet med har haft en alkoholiseret forældre. Det betyder ikke, at det er arveligt i genetiske forstand. Det betyder heller ikke, at det altid forholder sig sådan. Det betyder at der kan være tale om et tilegnet mønster. Den typiske opdagelse er, at druk er en følge af at være svag. Det er en følge af, ikke at vide, hvordan livet skal håndteres. Det er et udtryk for afmagt og dækker ofte over en meget lille selvtillid.

Frøet til alkoholisme kan sagtens være lagt allerede i barndommen, hvor barnet har set, hvordan mor eller far har drukket sig fra deres svaghed. Når barnet selv bliver voksent tager det denne form for bedøvelse i anvendelse, da det er den måde, barnet har lært.

Alkoholikeren beskytter sig selv mod terapi

Når det voksne barn bliver bevidst om ovenstående og også om de faktiske forhold fra barndommen, vil det oftest have lettere ved at holde sig fra flasken. Forståelsen er også den første forudsætning for, at terapeutiske værktøjer vil kunne virke. Årsagen er, at alkoholikerens sind løsner sig så meget fra sin krampagtige fortid, at det bliver muligt ganske langsomt at arbejde mod frigørelse.

Som alle andre former for misbrug er alkoholisme startet som en beskyttelse mod at se på, hvad der gør ondt. Forskellen kan ofte ligge i, hvordan det onde forløses. For alkoholikere, hvor alkoholismen er grundlagt tilbage i barndommen, skal terapien behandles ud fra, hvordan barnet har haft oplevelsen. Vi kan med rette sige, at alkoholikeren er sårbar på barnets niveau. På de områder, hvor alkoholikeren drikker, er han aldrig blevet voksen, da han beskytter det sårede barn inde i ham selv.

Alkohol er værre end morfin og heroin

Hos mennesker der gennem længere tid har indtaget alkohol, kan der dannes et stof i hjernen som hos mennesker der er afhængige af heroin eller morfin. Stoffer kaldes THIQ og det ophober sig i hjernen på livstid. THIQ skaber trangen til alkohol og når den er værst er denne trang sygelig. Det betyder, at det for alkoholikeren vil kræve en umenneskelig indsats at holde sig fri af alkohol. For at forblive ædru, kan den alkoholiserede, som en mulighed, sværge til at overholde de kodeks der gælder for afvænding. Her arbejder alkoholikeren ud fra en overbevisning om, at der findes en kraft større end ham selv. En kraft som han kan læne sig op ad. Det bliver som et mantra for ham og er med til at holde ham fri af alkohol.

At være medafhængig

Begrebet medafhængig dækker over at have en adfærd, der er med til at styrke alkoholikeren i at drikke.

Forestil dig, at din mand får udbetalt lommepenge og at du sørger for alle indkøb, da han ellers vil bruge pengene på alkohol. Forestil dig, at du sørger for at alle hans regninger bliver betalt til tiden, da han ellers vil få rykkere, måske komme i Ribers og at det vil koste på den sociale bundlinje. Forestil dig, at hver gang han skal noget: læge, tandlæge…, så er det dig der sørger for, at han kommer af sted og måske kører du ham frem og tilbage, fordi han har drukket for meget eller mistet sit kørekort.

Alle disse forhold ville gøre dig til medafhængig, hvis det var tilfældet i den virkelige verden. Du vil også blive medafhængig, selvom du også ville gøre de nævnte ting, hvis ikke din mand var alkoholiker. Forskellen er, at han ikke kan selv og at du derfor vælger altid at gøre det, for ikke at han eller du selv skal blive set skævt til.

I sin yderste form er det at være medafhængig en meget svær størrelse at håndtere. Ofte vil det kunne føles som at skulle vælge mellem pest eller kolera. Det vil være helt op til dig selv at vurdere, hvem du bedst hjælper, når du beslutter dig for, hvordan du vil agere.

Held og lykke i din og jeres proces.


Dette svar er givet ud fra mine forudsætninger for at kunne hjælpe i en brevkasse og de skal betragtes som en generel tilgang til emnet. Svaret kan ikke betragtes som udtømmende, da individuelle detaljer er udeladt.

[   Til brevkassse   ]