Svigtet som barn

Svigtet som barn

At være svigtet som barn, sætter mønstre i din adfærd som voksen. Mønstre som i større eller mindre grad kan hæmme dig i dit voksne liv, medmindre du vælger aktiv at bearbejde dem. Du er ikke bevidst om hvem eller hvad det er eller hvilken situation der er baggrunden. Du reagerer instinktivt og kan ikke gennemskue, hvad årsagen er.

Den adfærd du kan opleve, når du er svigtet som barn, er:

  • Du kan have fastlåste holdninger til, hvad der er rigtigt i dit liv
  • Du kan mangle accept overfor, at andre modeller vil kunne virke
  • Du kan være blevet voksen for hurtigt og har ikke lært at være barn og at lege
  • Du kan have svært ved at knytte dig til andre
  • Du har typisk få og tætte venner
  • Du kan have trang til misbrug som trøst eller smertelindring
  • Du kan have svært ved at få et parforhold til at fungere
  • Du kan tro mere på det læste og tillærte, end på dig selv
  • Du kan være mere tænkende end du er (ind)følende

Et svigt behøver i denne henseende ikke at være et fysisk svigt eller et svigt, der faktisk er sket. Det kan også være en situation, hvor du har en oplevelse af, at der er sket et svigt. Altså et oplevet svigt, hvor det i praksis bunder i en misforståelse. Eller det bunder i en tilstand, hvor du er gået i panik, fordi du ikke kunne finde den trygge person, du havde tillid til, altid ville være der. Denne person kan være din mor, din far, søskende, bedsteforældre eller en anden person, som du ubetinget troede altid ville være i dit liv for dig i denne situation.