Voksne børn af alkoholikere

Voksne børn af alkoholikere

Du behøver ikke være barn i et hjem, hvor dine forældre drak, for at være barn af en alkoholiseret forældre. Hvis dine bedsteforældre drak, kan dine forældre have arvet adfærden og båret den videre til dig. At være voksent barn af en alkoholiker kan derfor være ret omfattende. Den del skal jeg nok tage mig af. Du behøver ikke være bevidst om, hvem der gjorde hvad og hvornår. Det finder vi frem til senere, hvis det er brugbart.

Du kan være præget af et alkoholiseret hjem eller en dysfunktionel familie, hvis du kan nikke genkendende til dette:

  • Du føler kritik, som et personligt angreb
  • Du finder undskyldninger for, at dine forældre drak
  • Du sætter lighedstegn mellem nærhed og sex
  • Du er skånselsløs til at dømme dig selv
  • Du er overdreven perfektionistisk eller kritisk
  • Du er ikke i kontakt med dine følelser
  • Du kan ikke få et parforhold til at fungere
  • Du trækker dig tilbage fra autoriteter og vrede mennesker
  • Du søger bekræftelse men vil ikke tage mod ros
  • Du reagerer som et barn, når du bliver presset
  • Du frygter at blive afvist
  • Du er god til at holde masken selvom du er usikker
  • Du føler dig forskellig fra andre
  • Du føler dig altid ensom, også sammen med andre
  • Du har svært ved at færdiggøre dine egne opgaver
  • Du er bedre til at tage opgaver for andre end for dig selv

De væsentligste områder, hvor du vil være påvirket er dit lave selvværd, at du ikke er elsket og frygten for svigt. Begge dele kan vi arbejde med i terapien. Selvom du tror, det drejer sig om at sluge kameler, så drejer det sig om at finde forståelse. Sammen tager vi et kig tilbage, hvor vi udefra ser på, hvad der gik galt og vi ser på, hvordan det kan være og hvad der er årsagen. Ud fra en betragtning af, at du har været styret af dine omgivelser, vil du få værktøjer, der hjælper dig til større selvtillid og større selvværd. Du vil også finde forståelse, der sætter dig i stand til at føle dig elsket og at elske dig selv.

Alkoholisme er en forgiftning i hjernen

Den er selvforskyldt og skyldes, at overdreven indtagelse af alkohol medfører ophobning i hjernen af et stof, der kaldes THIQ. Dette stof deponeres og det betyder, at når det en gang er kommet, så vil det aldrig forsvinde. THIQ dannes når alkohol nedbrydes og giver den store trang til alkohol. Alkoholikeren skal derfor nogle gange udvise en næsten umenneskelig styrke for at overvinde denne trang. THIQ er af samme type som morfin og heroin. Ophobningen af THIQ får hjernen til at sidestille mangel af alkohol med sult og tørst og derfor vil hjernen tro, at alkohol er i underskud. For den stærkt alkoholiserede kan det derfor være stort set umuligt at komme fri.

[   Bestilling   ]