Coaching og samtale

Coaching og samtale

Coaching er en teknik til at spørge, der giver mulighed for reflektion. Det indebærer, at spørgsmålene stilles på en neutral og ikke ledende måde, der giver anledning til egen fordybelse. Der er derfor ikke tale om hverken terapi eller sparring. Vi kan sige, at en coaching afdækker de svar du allerede selv har i dig og som du allerede har muligheden for at finde. Det er altså ikke coachen, der giver dig dine svar. Det er dig selv.

En anden måde at forklare det på er, at du laver din egen brainstorming. Du finder selv frem til svarene på dine udfordringer eller ideer. For dig er coachen et hjælpemiddel, der gør dig i stand til at holde dit fokus på at finde svar. Du skal ikke samtidig holde fokus på at stille spørgsmål.

Her kan du bruge coaching og samtale

Du kan have gavn af en coach i et utal af områder af livet, hvor du står foran en beslutning eller et valg. Det kan være i forhold til job, uddannelse, familie, køb af hus, bil eller lejlighed eller andre forhold, hvor du har svært ved at træffe den rigtige beslutning eller hvor du har svært ved at overskue dine muligheder.

En god coaching får dig til at finde og reflektere over de åbenlyse og mere skjulte muligheder du har. Du får dermed et bredere og mere fuldstændigt billede at træffe dine valg fra.

Samtalen gør, at du efterfølgende får samlet de tråde du har med dig fra din coaching og den er med til at fastholde dig i de mål, du vælger at arbejde videre med.